Velkommen til Matematikcenter online forum
Opret dig som bruger og få gratis adgang til Danmarks eneste gratis matematikhjælp for alle.
Har du allerede en bruger? Log ind her.

Valutaomregning

Besvar
Joachim
Indlæg: 2
Tilmeldt: 08 jul 2022, 11:04

Valutaomregning

Indlæg af Joachim »

Hej

Kan nogen være behjælpelige med vedhæftede valutaopgave ifm. en færdighedsregning?

Opgaven
Omregn 200 danske kroner til SEK (2 dec.)
Valutakurs SEK 70,36

Jeg kan godt forklare fremgangsmetoden og finde frem til svaret, hvis der måtte bruges lommeregner. (200 * 100 / 70,36)

Men hvordan klarer man det lavpraktisk uden lommeregner? Hvordan dividerer man 100 med 70,36? Man kan forlænge således det hedder 10000 / 7036, men det gør det ikke mindre besværligt.

Håber I kan hjælpe :)
JensSkakN
Indlæg: 1200
Tilmeldt: 17 mar 2020, 12:33

Re: Valutaomregning

Indlæg af JensSkakN »

Interessant. Jeg ville gerne vide, hvad det er for en prøve. Niende klasse?
Men meningen må jo være, at eleven skal kunne dividere store tal i hånden. Det kan skrives op på mange forskellige måder og man bør bruge den måde, man har lært.
Jeg har omkring 1958 lært at skrive det op med en 'galge'.
Til venstre skriver jeg 20000. Til højre \(|\underline{70.36}\)
Nu dividerer man 200 med 70.36, idet man kun bekymrer sig om første ciffer. Det giver naturligvis 2. Under \(|\underline{70.36}\) skriver jeg \(|2\). Derefter ganger jeg 70.36 med 2, idet jeg ignorerer decimalpunktum. Det giver 14072, som jeg skriver under 20000. Derefter trækker jeg fra (subtraherer). Det giver 5928, som skrives under 4072. Der tilføjes et 0, så der står 59280, som divideres med 7036. Det giver 8, så der nu står 28 under 'galgen'. Således fortsættes
\(8\cdot 7036 = 56288\) og \(59280-56288= 2992\)
\(\frac{29920}{7036}=4\) idet kun første ciffer angives. \(4\cdot 7036=28144\). Substraktion giver 17760
Under galgen står der 284 og direkte under 20000 står der for første gang et tal, der er mindre end 70.36, nemlig 17. Derfor skrives der et decimalpunktum efter 284, altså 284.
Næste ciffer bliver 2 og 17760-14072=3688. Næste og sidste ciffer bliver 5 og 36880-35180 = 1700, som så er resten, der er til overs.
Bemærk, at næste ciffer, der ikke skal beregnes, er mindre end 5, så der skal ikke rundes op. Resultatet bliver 284.25 SEK
JensSkakN
Indlæg: 1200
Tilmeldt: 17 mar 2020, 12:33

Re: Valutaomregning

Indlæg af JensSkakN »

Der findes en kontrolmetode med tværsummen, som reducerer fejlmulighederne.
Skulle du være interesseret, så skriv det og jeg skal forklare den.
Joachim
Indlæg: 2
Tilmeldt: 08 jul 2022, 11:04

Re: Valutaomregning

Indlæg af Joachim »

Hej

Tak for det hurtige svar.

Opgaven er fundet på https://www.sysform.dk/faerdighedsregning/9.-klasse , hvor der er 9. klasses færdighedsregninger.

Jeg synes bare den stikker helt ud ift. alle de andre opgaver, da den tidsmæssigt vil tage rigtig lang tid sammenlignet med andre opgaver.

Så jeg havde håbet på, at der var en 'nemmere' fremgangsmetode, som jeg havde overset, hvor man ikke skulle dividere og subtrahere i lange baner.

Men du skal have stort tak for hjælpen :)

Mvh
Joachim
Besvar