Velkommen til Matematikcenter online forum
Opret dig som bruger og få gratis adgang til Danmarks eneste gratis matematikhjælp for alle.
Har du allerede en bruger? Log ind her.

Sætte uden for parantes

Besvar
LLynge
Indlæg: 2
Tilmeldt: 12 aug 2020, 17:00

Sætte uden for parantes

Indlæg af LLynge »

Hej,

Jeg har enormt svært ved at forstå reglerne for paranteser når man skal “sætte uden for parantes”.
Det beskrives at hvis en faktor går igen i alle led i et udtryk, kan man sætte denne faktor uden for en parantes.

Eksempel:

3a+6b = 3a + 3 • 2b = 3 • (a + 2b)

Ligeledes skal 2 - 2a ende med 2(1-a)

Er der nogen der kan forklare mig at udregne dette på en simpel måde? :)

På forhånd tak :)
JensSkakN
Indlæg: 1200
Tilmeldt: 17 mar 2020, 12:33

Re: Sætte uden for parantes

Indlæg af JensSkakN »

Jeg synes faktisk, at du selv har beskrevet det fint, men det er du åbenbart ikke helt enig i.
Bemærk, at det staves parentes. (kun ét a)
Det sidste eksempel
\(2-2a=2\cdot 1-2\cdot a=2\cdot(\,1-a)\,\)
Bemærk at der står 2 i begge produkter i midten; derfor kan det sættes uden for en parentes.

Et tredje eksempel
\(3ab+a^2-6a=a\cdot 3b+a\cdot a-a\cdot 6=a\cdot(\,3b+a-6)\,\)
Jeg håber, det var en hjælp. Ellers spørg igen, for ex. med nogle opgaver, du ikke kan klare.
ringstedLC
Indlæg: 624
Tilmeldt: 22 okt 2017, 18:05

Re: Sætte uden for parantes

Indlæg af ringstedLC »

Måske er du skrappere til at gange ind i parentes med to eller flere led.
Jeg låner lige dit eget første eksempel og vender det om:

\(3\cdot(a+2b)= \\
3\cdot a+3\cdot 2b= \\
3a+6b\)


Når du vil/skal sætte udenfor en parentes, gælder det altså om at få øje på en "fælles" faktor
som alle ledene består af.
Eller med andre ord; at sætte udenfor -, er det omvendte af at gange ind i en parentes.
Hvilket forresten udemærket kan bruges som kontrol af ens arbejde.
Besvar