Velkommen til Matematikcenter online forum
Opret dig som bruger og få gratis adgang til Danmarks eneste gratis matematikhjælp for alle.
Har du allerede en bruger? Log ind her.

binomialtest hjææææælp

Besvar
line678h
Indlæg: 7
Tilmeldt: 31 maj 2020, 17:13

binomialtest hjææææælp

Indlæg af line678h »

Hej. Jeg igang med med sro (samf,mat) hvor min opgave handler om corona.
Jeg har en opgave der lyder på:
- Der ønskes binomialtest af ændringen i smittetrykket i en sammenligning mellem Danmark og Sverige.

Jeg forstår slet ikke hvordan den opgave skal håndteres. Forstår godt hvad binomialtest er (tror jeg), men ikke hvordan det skal bruges i opgaven ://
JensSkakN
Indlæg: 1200
Tilmeldt: 17 mar 2020, 12:33

Re: binomialtest hjææææælp

Indlæg af JensSkakN »

jeg kan slet ikke gennemskue, hvad der menes, på det foreliggende grundlag.
Jeg tror bestemt, at vi er nødt til at have meget mere information om hele opgaven og de foreliggende data for at kunne hjælpe dig.
Er den sætning med ' Der ønskes' virkelig en ordret afskrift af, hvad der står i opgaven?
line678h
Indlæg: 7
Tilmeldt: 31 maj 2020, 17:13

Re: binomialtest hjææææælp

Indlæg af line678h »

Jeg forstår godt hvad du mener, men der er ærligt ikke mere baggrundsviden.

Min overordnede problemformulering er
Hvilke økonomiske konsekvenser har coronakrisen haft for Danmark, og hvad har den danske regering gjort for at komme økonomisk bedst igennem krisen sammenlignet med Sverige?
Herunder skal jeg komme ind på
- Der ønskes en redegørelse for udviklingen i de økonomiske mål og kort for den politiske håndtering af coronakrisen i Danmark og Sverige
-Der ønskes en redegørelse for binomialtest
-Der ønskes en analyse af årsagerne til de økonomiske hjælpepakker med inddragelse af keynesiansk økonomisk teori.
-Der ønskes binomialtest af ændringen i smittetrykket i en sammenligning mellem Danmark og Sverige.
-Der ønskes en diskussion af hvorvidt Danmarks ”aggressive” håndtering af corona har virket sammenlignet med Sverige

Jeg synes umiddelbart ikke selv rigtigt, at jeg kan løse opgaven
line678h
Indlæg: 7
Tilmeldt: 31 maj 2020, 17:13

Re: binomialtest hjææææælp

Indlæg af line678h »

Så ja det står helt ordret i den problemformulering mine lærere har givet mig ://
JensSkakN
Indlæg: 1200
Tilmeldt: 17 mar 2020, 12:33

Re: binomialtest hjææææælp

Indlæg af JensSkakN »

Jeg kan kun svare, at det skal du ikke have dårlig samvittighed over.
Jeg tror faktisk, at opgaven næsten ingen mening giver.
En binomialtest består i at man gentager et elementarforsøg, hvor der er to mulige udfald, og man kender de to sandsynligheder.
Jeg kan ikke rigtig se, hvordan dette kan bringes i anvendelse her.

Så hvis jeg var dig, ville jeg redegøre for, hvad en binomialtest er, og foreslå, at vi formoder, at sandsynligheden for at smittetrykket vokser mest i Danmark er netop 50%, tilsvarende er sandsynligheden for at den vokser mest i Sverige også 50 %. Sandsynligheden for at den vokser præcis lige meget er 0, da smittetrykket principielt er en kontinuert variabel. Hvis den ifølge data er faldet med 0.2 i Dk og ligeså i Sverige, så lad Dk vinde hver anden gang og tilsvarende med Sverige.
Hvis du så kan finde et antal data, hvoraf det fremgår på samme tid, hvor meget smittetrykket er vokset i Dk (hvis det er faldet, bliver det et negativt tal) og hvor meget det er vokset i Sverige, så kan du i princippet lave en binomialtest for at afgøre om forskellen skyldes tilfældigheder.
Det er for mig ret tydeligt, at hovedvægten i opgaven ligger i samf., så brug de fleste kræfter på det.
Hvis du ikke kan finde nogle af disse data, så konstruer nogen selv. Sørg for konklusionen bliver, at nulhypotesen forkastes. Det skal naturligvis fremgå, at du selv har konstrueret dem.
line678h
Indlæg: 7
Tilmeldt: 31 maj 2020, 17:13

Re: binomialtest hjææææælp

Indlæg af line678h »

Mange tak for hjælpen! Jeg prøver at begive mig ud i, at lave en binomialtest på hvordan smittetrykket har ændret sig i procent.
JensSkakN
Indlæg: 1200
Tilmeldt: 17 mar 2020, 12:33

Re: binomialtest hjææææælp

Indlæg af JensSkakN »

Bemærk, der må kun være 2 muligheder.
Smittetrykket er vokset mest i Danmark, smittetrykket er vokset mest i Sverige.
Besvar